Foråret er over os og det plejer gerne at være på denne tid af året, vi trænger til lidt forandring i hjemmet. Vi sukker måske efter nye, lysere farver, friske blomster eller planter der én gang for alle, kan lægge den lange mørke vinter bag os. Vi har ladet os inspirere at de beskedne pasteltoner, der begynder at titte frem i den fine forårsnatur og har her samlet vores forårsfavoritter til hjemmet.
1. Den supersmukke uro fra Planteplaneter vil med garanti puste nyt liv i dit hjem. Kombinationen af messing og fin lysegrøn marmor giver et delikat farvestrøg til de kedelige hjørner. Den skønne dynamiske skulptur kan købes til 375,- (str. small).
2. Nynne Rosenvinge er mester i pasteller og farver i sine designs, og denne fine brevpresser er absolut ingen undtagelse. De bløde gyldne og rosa toner skaber tilsammen et smukt, lyst og feminint udtryk som med sikkerhed vil lukke mere forår ind i din stue. Pris 325,-.
3. Den nemmeste måde at give dit hjem nyt liv, er ved at skifte ud på væggene. Et nyt fint print kan gøre underværker og dette forår er vi forelskede i Flora02 fra Trine Holbæk Designs, hvis rolige akvarelstrøg oser af natur og lækkerhed. Pris 379,- (A3).
4. Selvom foråret gør sit indtog og dagen bliver lunere, så er vores hænder stadig udsatte efter en lang tør vinter, og trænger fortsat til lidt ekstra pleje. Den superlækre håndcreme fra Meraki kommer selvfølgelig stadig med i tasken. Pris 129,-.
5. Forår er selvfølgelig lig med påske og hjemme hos os pynter vi op med de fantastiske ophæng fra Felius Design. De er så fine og stilrene at vi har lyst til at lade dem hænge hele året, og så er det jo heldigt at de findes til mange forskellige anledninger. Pris for sæt med 2 stk. 140,-.
6. Vi faldt pladask for House Doctors nye stempelkande i den bløde pudderfarve og den vil med sikkerhed friske op på både morgenbordet og på køkkenhylden. Den fine delikate farve står flot i kontrast med de ellers lidt rå og mørke køkkennuacner. Pris 365,-.
7. Foråret bliver kun bedre af at det begynder at være sæson for mange smukke afskårne blomster og grene. Vores kirsebærgrene skal i år stå i denne vildt flotte og massive glasvase fra Muubs. Vasen, som er lavet af genbrugsglas (we like), har et råt, ujævnt look og fungerer både som gulvvase og på reolen. Pris 420,-.
8. Vi er helt vilde med denne überseje plantestander fra Ferm Living, som på elegant vis kombinerer plante og møbel i ét smukt produkt. Hiv naturen ind i din stue og skab lidt forårsstemning. Pris 240,-.
9. Vi er typerne der ikke kan vente med at rykke ud på terrassen, efter den første spæde forårssol har tittet frem. Der går dog lige et par måneder før temperaturen helt er til det, så i mellemtiden pakker vi os i de lækre lammeskind fra The Organic Sheep. Pris 690,-.